Hvordan følger vi fuglene?
Interessen for at forstå, hvor fuglene flyver hen, kan spores tilbage til det antikke Grækenland. Men det var først i 1899 at en mere systematisk metode at følge fuglenes på, blev opfundet af en skolelærer fra Viborg. I dag findes mange nyere teknologier og metoder til at følge fuglene.
Fælles for alle metoder er, at det kræver særlig tilladelse fra Ringmærkningsadministrationen på Statens Naturhistoriske Museum, og at man har godkendt licens som ringmærker, at få tilladelse til at arbejde med overvågning af vilde fugle. Hvis du er interesseret i at blive ringmærker, så læs mere på: https://rc.ku.dk/
Ringmærkning
Hans Christian Cornelius Mortensen var den første til at systematisere ringmærkning af fugle i 1899, og hans metode er i dag udbredt over det meste af verden. Ringmærkning fungerer ved at man sætter en lille ring (aluminium eller plastik) omkring benet på en fugl. Hver ring har unikke ID-numre, så man kan identificere både fuglen, og finde ud af hvor den fik ringen sat på. Når en ringmærket fugl findes, så kan man finde ud af, hvor den kommer fra ved at aflæse ringen. På den måde får man altså indsigt i fuglenes bevægelser og hvor lang tid det har taget, at bevæge sig fra det sted, hvor de blev ringmærket, til det sted, hvor de blev fundet. Læs mere om ringmærkning her: https://rc.ku.dk/ og find ringmærkningsdata på Bird Migration Atlas.
Tags
Der findes forskellige tags (sendere/enheder) som man kan sætte på fugle, og dermed få oplysninger om, hvor fuglen befinder sig. Som tommelfingerregel vil man kun bruge sendere som vejer mindre end 5 % af fuglens kropsvægt. På den måde vil en GPS-sender som vejer 70 gram kunne bruges på fx en kongeørn (kropsvægt 3-6 kg) og en lyslogger der vejer 0,3 gram kunne bruges på fx en gransanger (kropsvægt 6-9 gram). Her kan du læse mere om de forskellige typer af tags.
Radiotelemetri
Radiotelemetri består af tre dele: en radiosender (monteres på fuglen), en antenne og en radiomodtager. Efter at have sat radiosenderen på en fugl, bruger man antennen og radiomodtageren til at finde ud af, hvor fuglen opholder sig. Når fuglen er i nærheden af antennen, vil radiomodtageren modtage signalet. Radiosendere fås i mange forskellige størrelser, og kan derfor bruges på fugle som bare vejer 5-6 gram og op. De sættes på ryggen af fuglen med en lille sele, og fuglen flyver typisk rundt med senderen i en kortere periode og inden for et mindre område.
Fordelen ved radiotelemetri er, at radiosenderne ikke er så dyre, og at de kan fås fra omkring 0,3 gram i vægt. Desuden kan man få meget information om fuglens lokale bevægelser, når man har pejlet sig ind på den. Til gengæld kan radiotelemetri kun bruges til at følge fugle, som bliver inden for et mindre område. Det vil typisk være inden for fuglens yngleområde, og altså ikke over store afstande.
Lyslogning
Lysloggere eller GLS (Global Location Sensors) er små, ret simple tags. De kan måle mængden af lys, der hvor fuglen er og gemme information om tidspunkt og dato. Ved at kende tid, dato og mængden af lys kan vi regne ud, hvor på kloden fuglen har opholdt sig (fordi vi kender solens bane om jorden). De små lysloggere vejer fra 0,3 gram og kan derfor sættes på selv helt små fugle – enten med en lille sele på ryggen eller omkring benet med en plastikring. Lysloggere kan holde batteri i 1-5 år afhængigt af modellen. Nogle lysloggere kan sende data via satellit, mens andre kræver at fuglen fanges igen, så man kan få data fra loggeren.
Fordelene ved lysloggere er, at de er små og lette og derfor kan selv helt små fugle følges. Desuden er lysloggere typisk ikke så dyre. Ulemperne er, at man ofte skal fange fuglen igen for at få lysloggeren af, for at få data ud af den, og det kan være en tidskrævende opgave. Og så er der altid en vis usikkerhed på beregningen med lysmængde, tid og dato, så fuglenes positioner bliver aldrig helt præcise.
GPS/GSM-tags
Med GPS/GSM-tags bruger det mobile netværk (3G og 4G) til at sende GPS-positioner om, hvor fuglen er. De monteres på ryggen af fuglen og holdes på plads af seletøj omkring fuglens vinger, nærmest som en rygsæk.Typisk sidder der et solpanel på oversiden af tagget, som sørger for at batteriet lades op. I princippet kan GPS/GSM-tags sende positioner i hele fuglens levetid, og fra stort set alle steder. Mange GPS/GSM-tags registrerer også hvor hurtigt og hvor højt fuglen flyver. GPS/GSM-tags produceres i mange forskellige størrelser, og efterhånden så små at de fleste fuglearter kan bære dem.
Fordelene ved GPS/GSM-tags er for det første, at de giver meget præcise positioner – ofte så præcise, at man fx kan se hvilket træ en fugl har siddet i. Og så giver de mulighed for at følge fugle over lange perioder og over store afstande. En anden fordel ved GPS/GSM-tags er, at man får mulighed finde fuglen, hvis den dør og på den måde kan man blive klogere på dødsårsagen. Den største ulempe ved metoden er, at GPS/GMS-tags er ret dyre. Heldigvis bliver de hele tiden billigere – og mindre – så vi kan blive klogere på endnu flere arter.
Satellittelemetri (GPS og Argos)
En af de nyeste teknologier til at følge fugle er via satellittelemetri (satellit-tags). Der findes to typer satellit-tags: GPS og Argos. GPS-satellittags modtager signaler om tid og sted fra satellitter i rummet, og på den måde kan man nøjagtigt bestemme hvor fuglen befinder sig. Det er samme teknik, der bruges i ens smartphone, når man navigerer med GPS. Argos-satellittags sender signaler om fuglens position til satellitten, som så videresender informationen til en computer. Både GPS- og Argos-satellittags giver meget præcise positioner for hvor fuglen er selv over store afstande.
Satellittags sættes på fuglens ryg og holdes på plads af seletøj omkring fuglens vinger, nærmest som en rygsæk. På oversiden af tagget sidder en solcelle, så batteriet kan lades op. Det betyder også, at tagget kan fungere i hele fuglens levetid. Satellittags vejer fra 30 gram og op. Sammen med GPS/GSM-tags har satellittags ændret vores forståelse af fuglenes træk, og hvilke områder de bruger undervejs, og det har givet os bedre muligheder for at beskytte mange fuglearter. Den største ulempe ved satellittags er, at de er dyre. Heldigvis bliver de efterhånden billigere og vejer mindre, så vi kan blive endnu klogere på flere forskellige fuglearter.