Hvorfor følger vi fuglene?

Når man arbejder med at følge fugle er fuglenes ve og vel altid førsteprioritet. Alle metoder til at følge fuglene er nøje tilpasset efter arten, så den hverken tager skade eller bliver belastet af at have enten en let metalring om benet eller en sender på ryggen. Før vi kunne følge fuglene vidste man ikke hvor trækfuglene blev af, når efteråret satte ind i Danmark eller hvor de kom fra, når det igen blev forår.

Ved at følge fuglene får vi meget værdifulde informationer om fuglenes biologi og deres tilpasninger, og det har afgørende betydning i arbejdet med at beskytte og bevare fuglebestande.

Fuglenes træk og bevægelser

Hvornår trækker fuglene og hvor trækker de til? Hvilke ruter følger de, hvor stopper de undervejs og hvor lang tid er de om at nå deres overvintringsområde? Det er nogle af de spørgsmål som bl.a. ringmærkning og små sendere på trækfugle, har afsløret igennem årene.

Og med den viden kan vi begynde at lede efter mønstre i ændringer i fuglebestande og ændringer i de levesteder som fuglene har i Danmark, langs trækruten eller i overvintringsområdet. På den måde kan vi målrette indsatsen for at forvalte og beskytte de vilde fugle.

Individuel adfærd og levetid

Sendere og ringe med farvekoder kan bruges til at følge enkelte individer af fugle. På den måde kan man kortlægge f.eks. hvor og hvornår fuglen slår sig ned for at yngle, hvor den flyver til for at finde føde og størrelsen på dens territorium. Vi kan også følge fuglene over hele deres liv og på den måde finde ud af, hvor gamle de bliver i naturen.

Satellit-sendere giver både detaljerede oplysninger om fuglenes liv, men også om deres død. Når en fugl med satellit-sender dør, vil senderen hurtigt afsløre det ved data pludselig sendes fra det samme sted. Det gør det muligt at tage ud og finde den døde fugl, så den kan blive undersøgt for at finde ud af hvad den døde af.

Rovfugle er blandt de arter, som stadig bliver dræbt (skudt, forgiftet, fanget i fælder), til trods for at de er fredede. Hvis en fugl med sender viser sig at være slået ulovligt ihjel, kan både dødsstedet og årsagen hjælpe til at finde frem til personen, som har været skyld i dens død.